Den sidste sæbestump: Hvorfor du ikke skal smide den ud

Bæredygtighed

Udgave 27 · 4 min. læsning

Der er et lille ritual, mange af os kender alt for godt: sæbestykket er blevet så tyndt og skævt, at det glider rundt i hånden i stedet for at ligge fast. Til sidst ryger det i skraldespanden, eller bliver liggende i sæberisten som en lille, dårlig samvittighed, indtil vi til sidst smider det ud alligevel. Men den sidste tiendedel af en god sæbe er ikke affald. Det er den del af regnestykket, ingen har regnet med.

Hvor meget sæbe ender egentlig i skraldespanden?

Der findes ingen præcis, dansk opgørelse over, hvor meget af en sæbeblok der reelt bliver brugt, før resten ryger ud. Men et forsigtigt skøn er, at mellem en tiendedel og en femtedel af en fast sæbe aldrig bliver brugt op. Den sidste, tynde flage er simpelthen for lille og for skæv til at ligge stille i hånden, og de fleste opgiver, længe før sæben faktisk er væk.

Det lyder ikke af meget for én sæbe. Men bruger en husstand fire-fem sæber om året, er der tale om op mod en hel ekstra sæbe, der aldrig kom til at gøre gavn.

Tre måder at bruge resten helt op

• Pres stumperne sammen, mens de er våde. Sæbe er stadig let formbar, når den er fugtig. Tag to eller tre af de sidste, tynde rester, pres dem sammen med et fast greb, og lad dem tørre sammen til én ny, lille blok. Efter et par dages tørretid opfører den sig som en helt almindelig sæbe igen.
• Brug en sæbepose. Læg resterne i en sæbepose i sisal, eller i en gammel, ren strømpe, hvis du ikke har en sæbepose. Posen holder på selv de mindste stumper, mens du stadig kan skumme sæben op udenpå, uden at fragmenterne glider ud af hånden og ned i afløbet. Sisalfibrene giver samtidig en blid skrubbe, når du vasker dig.
• Lad resten blive den, du bruger til hænder, ikke krop. De sidste, tynde flager er sjældent ideelle til en hel kropsvask, men perfekte til håndvask ved håndvasken, hvor du alligevel kun skal bruge en lille mængde sæbe ad gangen.

"Den sidste tiendedel af en god sæbe er ikke affald — det er den del af regnestykket, ingen har regnet med."

Hvorfor de reneste sæber er sværest at bruge helt op

Der er en lille ironi i det her: jo renere og mere håndlavet en sæbe er, jo sværere kan den faktisk være at bruge helt op. En fabrikssæbe med hærdende tilsætningsstoffer holder ofte en mere ensartet form hele vejen ned til den sidste bid. En sæbe med et højt olieindhold, som vores græske olivenoliesæbe med kun tre ingredienser, bliver derimod tyndere og mere ujævn i den sidste fase, netop fordi der ikke er noget kunstigt at holde formen sammen med.

Det betyder ikke, at den er sværere at bruge. Det betyder bare, at den fortjener et lille ekstra håndgreb i den sidste uge af sit liv, i stedet for at blive opgivet.

Det starter allerede før den sidste bid

Jo mere jævnt en sæbe slides ned undervejs, jo mindre skæv og svær at samle op bliver den sidste rest. Det handler i høj grad om, hvordan sæben opbevares mellem hvert bad: ligger den og suger fugt til sig i en flad, våd skål, slides den ujævnt og bliver hurtigt til en klistret klump, der er svær at redde. Får den derimod lov at dræne og tørre ordentligt på en sæberist i bambus, slides den langt mere jævnt ned, og den sidste rest bliver en lille, tør flage, du faktisk kan samle op og bruge, i stedet for en våd klump, du opgiver ved.

Et lille skridt, der faktisk tæller

Vi har tidligere skrevet om, hvad der sker, når et produkt er helt brugt op og forsvinder tilbage i naturen. Men imellem "i brug" og "brugt op" ligger der en zone, de fleste af os ikke tænker over: den sidste rest, der aldrig bliver til noget. At bruge den op er ikke en stor bæredygtighedsbevægelse. Det er et lille, kedeligt, næsten usynligt skridt, men det er også præcis den slags skridt, der tilsammen gør en reel forskel, uden at kræve, at du ændrer noget som helst andet i din rutine.

Et lille skridt i badet er én ting. Hvad 1 % af hvert køb går til, er en anden. Læs videre: hvad det betyder, når vi bidrager til at fjerne CO2.

Se også: Sådan holder du din faste sæbe længst muligt.

— Kroppen som arv